Kastration af kat

Skal din hankat leve som familiekat, anbefaler vi kastration, fordi den ellers ofte vil markere sit territorium med urinstrint i hjemmet og strejfe længe omkring for at finde hunkatte i løbetid.

Kastration er et enkelt indgreb, hvor vi fjerner kattens testikler gennem et lille snit i huden.

Vi anbefaler kastration, fordi katte ofte reproducerer sig hurtigt. Når din kat er kastreret, vil den ændre sin adfærd og blive mere rolig.

Vi anbefaler kastration hvis:
  • Du vil undgå, at din kat parrer sig.
  • Din kat strejfer og er væk længe ad gangen.
  • Der er konstateret sygdom i testiklerne eller sygdom, som forbindes med testiklerne.
  • Din kat er aggressiv og kommer op at slås med andre hankatte.
Kastration

Operationen udføres ambulant i fuld narkose. Din kat kommer til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30 og kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Inden kastrationen laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder en blodprøve for at sikre, at din kat er i stand til at klare narkose og operationen.

Vi overvåger din kat under operationen og sørger for den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning.

Efter operationen

Efter kastreringen overvåger vi din kat og giver den vand og mad, og vi vejleder om tiden efter operationen.

Har du spørgsmål til operationen eller kastrering, er du velkommen til at kontakte os.


Kastration af hund

Letter din hund ben op ad møbler, strejfer, eller er den aggressiv over for andre, anbefaler vi kastration af hunden. Kastration er et enkelt indgreb, hvor vi fjerner hundens testikler gennem et lille snit i huden.

Vi anbefaler kastration hvis:
  • Du vil undgå, at din hund parrer sig.
  • Din hund letter ben op ad møbler for at markere sit territorium.
  • Din hund strejfer.
  • Der er konstateret sygdom i testiklerne eller sygdom, som forbindes med testiklerne.
  • Din hund er aggressiv.
Operationen

Kastration er en operation, som udføres ambulant i fuld narkose. Din hund kommer til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30 og kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Inden kastrationen laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder at tage en blodprøve for at sikre, at din hund er i stand til at klare narkose og operationen.

Vi overvåger din hund under indgrebet og sørger for den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt. Vi holder din hund varm under operationen med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter operationen

Efter kastreringen overvåger vi dit kæledyr og giver det vand og mad, og vi vejleder om tiden efter operationen.

Har du spørgsmål til operationen, er du velkommen til at kontakte os.


Nykøbing Falster Dyrehospital - Kastration af hund

Sterilisation af kat

Vil du ikke have killinger, tilbyder vi sterilisation af din kat. Sterilisation er en neutraliseringsform, hvor vi fjerner æggestokke og dermed hunkattens evne til forplantning.

Din kat er meget fertil og kan hurtigt blive drægtig. Vi anbefaler derfor sterilisation, hvis du ikke ønsker killinger. Når din kat er steriliseret, kommer den ikke i løbetid og kan ikke få killinger. En sterilisation forhindrer også sygdomme i livmoder og æggestokke og fjerner kattens seksualdrift, og derfor udebliver den opførsel, som hører sammen med løbetiden hos hunkatte.

Med sterilisering undgår din kat blandt andet:

  • Løbetid og uønskede parringer.
  • Blødninger, aborter og livmoderbetændelse.
  • Sygdomme, som overføres ved parring.
Steriliseringen

Operationen udføres ambulant og i fuld narkose. Steriliseringen foregår ved et kirurgisk indgreb, hvor vi fjerner æggestokkene og evt. også livmoderen.

Vi tager imod din kat til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30, og den kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Vi laver en grundig forundersøgelse inden indgrebet og tilbyder at tage en blodprøve for at sikre, at din kat er sund og rask.

Vi overvåger din kat under operationen, og vores dyrlæge og veterinærsygeplejerske sørger for den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr din kats puls, blodtryk og blodets iltning m.m. Under operationen holder din kat varm med en varmepude.

Efter steriliseringen

Efter steriliseringen overvåger vi din kat, som får vand og mad efteroperationen. Vi vejleder dig om tiden efter operationen, og har du spørgsmål til operationen, er du velkommen til at kontakte os.


Sterilisation af hund

Vil du forebygge uønsket drægtighed, anbefaler vi sterilisation af din tæve.

Sterilisering af hunden er en neutraliseringsform, hvor vi ved hjælp af en kikkertoperation fjerner tævehundens æggestokke.

Med sterilisering undgår din hund blandt andet:

  • Løbetid og uønskede parringer.
  • Blødninger, aborter og livmoderbetændelse.
Steriliseringen

Operationen udføres ambulant og som en kikkertoperation i fuld narkose. Din hund kommer til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30 og kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Inden indgrebet laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder at tage en blodprøve for at sikre, at din hund er i stand til at klare narkose og operation.

Vi overvåger din hund under indgrebet og sørger for den nødvendige behandling af væske, varme og ilt. Vi holder din hund varm med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter steriliseringen

Efter steriliseringen overvåger vi dit kæledyr og giver det vand og mad, og vi vejleder om tiden efter operationen.

Har du spørgsmål til operationen, er du velkommen til at kontakte os.

Kikkertoperation (Laparoskopi)

På Nykøbing F. Dyrehospital anvender vi kikkertoperationer og kikkertundersøgelser til at udføre skånsomme operationer som blandt andre sterilisation, kryptorchid kastrationer, biopsier mm.

En kikkertoperation er et langt mindre indgreb end ved traditionel, åben operation.

Mindre smerte

Ved kikkertoperation oplever dit dyr mindre smerte efter operationen og kommer sig hurtigere, ligesom der er mindre risiko for komplikationer efter kikkertoperationen. Vi etablerer kun små åbninger i bugvæggen, og det gør tiden efter operationen langt mindre generende for dit dyr. De små operationssår heler hurtigt, ardannelsen er minimal, og dyret er meget hurtigt sig selv igen.

Fordele

Fordelene ved en kikkertoperation i modsætning til almindelig operation er blandt andet:

  • Færre smerter og derfor mindre behov for smertebehandling efter operationen.
  • Mindre skade på væv samt hurtig sårheling og mindre ar.
Operationen

For at øge sikkerheden laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder at tage en blodprøve inden bedøvelsen. Under indgrebet overvåger en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske dit dyr. Vi sikrer den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt og holder dit dyr varmt med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter kikkertoperationen overvåger vi dit kæledyr og vejleder om tiden efter operationen.

Vi foretager kikkertundersøgelser og kikkertoperationer ved blandt andet:

  • Sterilisation af hunde.
  • Fjernelse af testikler i bughulen.
  • Udtagelse af biopsier fra bughuleorganer som nyrer og lever.
  • Undersøgelse af næsehule, hals, luftrør, skede m.m. samt evt. udtagelse af biopsier.
  • Ørelidelser, som kræver ekstra udredning.
  • Øreskylning.
  • Fjernelse af fremmedlegemer fra ører og næsehule.
  • Forebyggende operationer hos hunde med risiko for mavedrejning.

Har du spørgsmål til kikkertoperation (Laparoskopi), er du velkommen til at kontakte os. 


Akutte operationer

Har dit kæledyr brug for eksempelvis akut kejsersnit, fået livmoderbetændelse eller været udsat for en ulykke, er vi altid klar til at behandle og operere på alle tidspunkter af døgnet.

Hvornår bør du kontakte dyrlægen akut?

Er du i tvivl, om hvorvidt dit kæledyr skal behandles omgående, kan du kontakte os for råd og vejledning. Vi har personale, som kan hjælpe døgnet rundt, hvis uheldet er ude.

Vi anbefaler, at du kontakter os hvis:

  • Dit dyr er bevidstløst eller har feber.
  • Dit dyr har vejrtrækningsproblemer eller kramper.
  • Dit dyr har større blødninger eller blod i afføringen eller opkast.
  • Dit dyr er blevet bidt.
Inden operationen

Inden operationen undersøger vi dit kæledyr og giver det smertestillende og beroligende medicin.

Under operationen

Under indgrebet overvåger en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske dit dyr. Vi sikrer den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt og holder dit dyr varmt med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter operationen

Efter operationen overvåger en veterinærsygeplejerske dit kæledyr og sikrer, at det er smertedækket og giver det mad og vand.

Har du spørgsmål efter operationen, eller er du bekymret for dit kæledyrs tilstand, er du altid velkommen til at kontakte os. 


Planlagte operationer

På Nykøbing F. Dyrehospital undersøger vi dit kæledyr inden operationen for at sikre, at det er i stand til at gennemgå den planlagte operation. For at øge sikkerheden tilbyder vi at tage en blodprøve inden bedøvelsen.

Det er vigtigt, at vi kan kontakte dig under og efter operationen, og derfor spørger vi om dit telefonnummer inden indlæggelsen og opfordrer til, at du lytter efter din telefon.

Operationer om formiddagen

Skal dit kæledyr eksempelvis steriliseres, kastreres eller have fjernet en knude, tilbyder vi planlagte operationer på hospitalet i formiddagstimerne. Operationen udføres ambulant, og det foregår på den måde, at patienten kommer til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30 og kommer hjem om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Luftet og fastende

Ved planlagte operationer er det vigtigt, at dit kæledyr ankommer på tom mave. Vi anbefaler derfor, at du fjerner foderet omkring midnat. Dit kæledyr må gerne have adgang til vand.

Vi anbefaler, at du lufter din hund grundigt inden indlæggelsen.

Under indlæggelsen

Dit kæledyr får sit eget bur i kennelområdet, hvor det opholder sig før og efter operationen og får lov at komme sig efter narkosen under opsyn af vores veterinærsygeplejersker.

Under operationen

Inden operationen giver vi dit kæledyr smertestillende og beroligende medicin.

Under indgrebet overvåges dit dyr af en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske, som sikrer den nødvendige behandling af væske, varme og ilt. Vi holder dit dyr varmt med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter operationen

Efter operationen overvåger en veterinærsygeplejerske dit kæledyr og sikrer, at det er smertedækket og giver det mad og vand efter operationen.

Vi fortæller dig om indgrebet og forklarer om evt. medicin til dagene efter operationen.

Har du spørgsmål efter operationen, eller er du bekymret for dit kæledyrs tilstand, er du altid velkommen til at kontakte os. 


Operationer og kirurgi

Planlagte operationer

Planlagte operationer

Skal dit kæledyr steriliseres, kastreres eller have fjernet en knude, tilbyder vi en lang række forskellige operationer på hospitalet. Vores moderne udstyr sikrer den bedst mulige behandling.
Læs mere
/ Planlagte operationer
Akutte operationer

Akutte operationer

Ved akutte sygdomstilfælde er vi klar til at behandle og operere dit dyr på alle tidspunkter af døgnet.
Læs mere
/ Akutte operationer
Kikkertoperation (Laparoskopi)

Kikkertoperation (Laparoskopi)

Vi tilbyder kikkertoperationer som sterilisationer og kryptochid kastrationer, der giver færre smerter, hurtig sårheling samt en forbedret livskvalitet.
Læs mere
Sterilisation af hund

Sterilisation af hund

Vil du ikke have hvalpe, tilbyder vi sterilisation af din tæve. På den måde undgår din hund blandt andet uønskede parringer, blødninger, aborter og livmoderbetændelse.
Læs mere
/ Sterilisation af hund
Sterilisation af kat

Sterilisation af kat

Vil du slippe for et kuld uønskede killinger og løbetid, anbefaler vi sterilisation af din kat. En sterilisation forebygger samtidig sygdomme i kattens livmoder og æggestokke.
Læs mere
/ Sterilisation af kat
Kastration af hund

Kastration af hund

Vil du forhindre, at din hanhund parrer sig eller imødegå adfærdsproblemer, bør du overveje kastration af din hund.
Læs mere
/ Kastration af hund
Kastration af kat

Kastration af kat

Strejfer din hankat længe omkring, kommer den i slagsmål med andre hankatte, eller markerer den sit territorium med urin i hjemmet, bør du overveje kastration.
Læs mere
/ Kastration af kat