Kastration af kat

Skal din hankat leve som familiekat, anbefaler vi kastration, fordi den ellers ofte vil markere sit territorium med urinstrint i hjemmet og strejfe længe omkring for at finde hunkatte i løbetid.

Kastration er et enkelt indgreb, hvor vi fjerner kattens testikler gennem et lille snit i huden.

Vi anbefaler kastration, fordi katte ofte reproducerer sig hurtigt. Når din kat er kastreret, vil den ændre sin adfærd og blive mere rolig.

Vi anbefaler kastration hvis:
  • Du vil undgå, at din kat parrer sig.
  • Din kat strejfer og er væk længe ad gangen.
  • Der er konstateret sygdom i testiklerne eller sygdom, som forbindes med testiklerne.
  • Din kat er aggressiv og kommer op at slås med andre hankatte.
Kastration

Operationen udføres ambulant i fuld narkose. Din kat kommer til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30 og kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Inden kastrationen laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder en blodprøve for at sikre, at din kat er i stand til at klare narkose og operationen.

Vi overvåger din kat under operationen og sørger for den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning.

Efter operationen

Efter kastreringen overvåger vi din kat og giver den vand og mad, og vi vejleder om tiden efter operationen.

Har du spørgsmål til operationen eller kastrering, er du velkommen til at kontakte os.


Vi tilbyder også