Kikkertoperation (Laparoskopi)

På Nykøbing F. Dyrehospital anvender vi kikkertoperationer og kikkertundersøgelser til at udføre skånsomme operationer som blandt andre sterilisation, kryptorchid kastrationer, biopsier mm.

En kikkertoperation er et langt mindre indgreb end ved traditionel, åben operation.

Mindre smerte

Ved kikkertoperation oplever dit dyr mindre smerte efter operationen og kommer sig hurtigere, ligesom der er mindre risiko for komplikationer efter kikkertoperationen. Vi etablerer kun små åbninger i bugvæggen, og det gør tiden efter operationen langt mindre generende for dit dyr. De små operationssår heler hurtigt, ardannelsen er minimal, og dyret er meget hurtigt sig selv igen.

Fordele

Fordelene ved en kikkertoperation i modsætning til almindelig operation er blandt andet:

  • Færre smerter og derfor mindre behov for smertebehandling efter operationen.
  • Mindre skade på væv samt hurtig sårheling og mindre ar.
Operationen

For at øge sikkerheden laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder at tage en blodprøve inden bedøvelsen. Under indgrebet overvåger en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske dit dyr. Vi sikrer den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt og holder dit dyr varmt med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter kikkertoperationen overvåger vi dit kæledyr og vejleder om tiden efter operationen.

Vi foretager kikkertundersøgelser og kikkertoperationer ved blandt andet:

  • Sterilisation af hunde.
  • Fjernelse af testikler i bughulen.
  • Udtagelse af biopsier fra bughuleorganer som nyrer og lever.
  • Undersøgelse af næsehule, hals, luftrør, skede m.m. samt evt. udtagelse af biopsier.
  • Ørelidelser, som kræver ekstra udredning.
  • Øreskylning.
  • Fjernelse af fremmedlegemer fra ører og næsehule.
  • Forebyggende operationer hos hunde med risiko for mavedrejning.

Har du spørgsmål til kikkertoperation (Laparoskopi), er du velkommen til at kontakte os. 


Vi tilbyder også