Priser

Nykøbing F. Dyrehospital er en privat virksomhed uden tilskud. Vi skaber trygge rammer for dig og dit kæledyr, og vores behandlinger sikrer, at dit kæledyr har et godt helbred og et sundt liv. Du finder priserne på vores behandlinger på denne side.

Ved komplicerede og tidskrævende behandlinger tilbyder vi et skøn over omkostningerne efter nærmere undersøgelse. Vi tilbyder et prisoverslag på den behandling, dit kæledyr skal have foretaget. Det er vigtigt, at vi har en aftale med dig omkring økonomien ved større og længerevarende behandlingsforløb.

Sygeforsikring

Vi anbefaler en sygeforsikring til dit kæledyr.

Vagt

I vagten påregnes altid et tillæg.

Afregning

Vi afregner ved udskrivning af dit dyr, med mindre andet er aftalt.

Forebyggende sundhedstjenester

AniPlan er en pakke af forebyggende sundhedstjenester, som medvirker til at holde dit dyr sundt og mindsker risikoen for alvorlige sundhedsproblemer.

Med en månedlig ydelse får du gratis vaccination, gratis konsultationer, gratis recept- og udleveringsgebyr samt gratis negleklip. Du opnår desuden gode rabatter på både foder, tandrens, petshop-varer og meget mere. Læs mere om fordelene ved AniPlan her.

Sundhedsundersøgelse

Vi tilbyder en sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi blandt andet vurderer tænder, øjne, ører, hud og hårlag, poter, knoglebygning, hjerte, lunger, lymfeknuder, ydre kønsorganer med mere.

Du får en gratis samlemappe til din hund eller kats papirer.
Prisen ekskl. vaccine: 500,00 kr.

Vi tilbyder desuden vaccination, ID-mærkning og registrering af hvalpe- og killingekuld med tilhørende sundhedsbog til særlig fordelagtig pris. Kontakt os for prisforespørgsel, når du ved, hvor mange hvalpe eller killinger, der er kommet.

Vaccination

Prisen for en vaccination afhænger af, hvilke vacciner dit kæledyr har behov for. Dette er individuelt, og vi vejleder dig om dit kæledyrs behov.
Vi benytter de internationale anbefalinger vedrørende vaccinationer, fordi det giver den bedst mulige dækning af sygdom uden risiko for overvaccinering. Læs mere om vaccination her.

Konsultation

En basiskonsultation varer ca. 15 minutter og inkluderer en grundig undersøgelse af dit dyr samt en snak om evt. problemer.
Pris: 510,00 kr.

Eventuelle supplerende undersøgelser, eksempelvis røntgen eller smertestillende behandling i forbindelse med konsultationen, faktureres særskilt.

Tandbehandlinger

Vi anbefaler regelmæssig tandpleje. Tandpleje er afgørende for at sikre dit kæledyr et godt liv.

Vi tilbyder mange forskellige tandbehandlinger.

Tandekstraktioner, parodontosebehandling mv. faktureres særskilt. Vi tilbyder et prisoverslag i forbindelse med tandeftersynet (aftales ved afhentningen af din hund eller kat), såfremt der er behov for yderligere behandling.
Pris for tandrens ekskl. narkose: 887,50 kr. for hund og 637,50 kr. for kat.

Operationer

Vi passer godt på dit kæledyr, når det skal i narkose. Vi overvåger blodtryk, puls, vejrtrækningsfrekvens, temperatur, blodets iltmætning og CO2-indhold under operationen.

Vi tilbyder desuden en blodprøve før operationen, så vi kan tage individuelle hensyn til behandlingen før, under og efter operationen.
Vi tilbyder mange forskellige operationer. Kontakt os og få et bud på prisen.

Standardbehandlinger
Hunde

Kastration (prisen afhænger af hundens vægt).
Pris: 2.200,00-2.700,00 kr.

Sterilisation (prisen afhænger af hundens vægt).
Pris: 4.900,00-5.450,00 kr.

Fjernelse af analkirtler (prisen afhænger af hundens vægt).
Pris: 5.400,00-6.000,00 kr.

Hofte- og albuerøntgen (ekskl. narkose).
Pris: 1.320,00 kr.

Cherry-eye operation (prisen afhænger af hundens vægt).
Pris: 3.900,00-4.200,00 kr.

Katte

Kastration (inkl. narkose og øretatovering, ekskl. medicin).
Pris: 857,00 kr.

Sterilisation (inkl. narkose og øretatovering, ekskl. medicin).
Pris: 1.517,50 kr.

Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Alle priser er vejledende, da det endelige beløb i nogle tilfælde afhænger af medicinforbrug m.m.

Alle priser tillægges et miljøgebyr. Alle røntgenundersøgelser pålægges et digitalt billedbehandlingsgebyr.
Alle priser er inkl. moms.