Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Sterilisation af hunde og katte

Sterilisation af hunde

Vil du forebygge uønsket drægtighed, anbefaler vi sterilisation af din tæve.

Sterilisering af hunden er en neutraliseringsform, hvor vi ved hjælp af en kikkertoperation fjerner tævehundens æggestokke.

Med sterilisering undgår din hund blandt andet:

  • Løbetid og uønskede parringer
  • Blødninger, aborter og livmoderbetændelse

Steriliseringen

Operationen udføres ambulant og som en kikkertoperation i fuld narkose. Din hund kommer til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30 og kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, medmindre andet er aftalt.

Inden indgrebet laver vi en grundig forundersøgelse og tilbyder at tage en blodprøve for at sikre, at din hund er i stand til at klare narkose og operation.

Vi overvåger din hund under indgrebet og sørger for den nødvendige behandling af væske, varme og ilt. Vi holder din hund varm med en varmepude. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr puls, blodtryk og blodets iltning m.m.

Efter steriliseringen

Efter steriliseringen overvåger vi dit kæledyr og giver det vand og mad, og vi vejleder om tiden efter operationen.

 



Sterilisation af katte

Vil du ikke have killinger, tilbyder vi sterilisation af din kat. Sterilisation er en neutraliseringsform, hvor vi fjerner æggestokke og dermed hunkattens evne til forplantning.

Din kat er meget fertil og kan hurtigt blive drægtig. Vi anbefaler derfor sterilisation, hvis du ikke ønsker killinger. Når din kat er steriliseret, kommer den ikke i løbetid og kan ikke få killinger. En sterilisation forhindrer også sygdomme i livmoder og æggestokke og fjerner kattens seksualdrift, og derfor udebliver den opførsel, som hører sammen med løbetiden hos hunkatte.

Med sterilisering undgår din kat blandt andet:

  • Løbetid og uønskede parringer
  • Blødninger, aborter og livmoderbetændelse
  • Sygdomme, som overføres ved parring

Steriliseringen

Operationen udføres ambulant og i fuld narkose. Steriliseringen foregår ved et kirurgisk indgreb, hvor vi fjerner æggestokkene og evt. også livmoderen.

Vi tager imod din kat til indlæggelse om morgenen mellem kl. 8.00 og 8.30, og den kommer hjem igen om eftermiddagen mellem kl. 14.30 og 16.30, med mindre andet er aftalt.

Vi laver en grundig forundersøgelse inden indgrebet og tilbyder at tage en blodprøve for at sikre, at din kat er sund og rask.

Vi overvåger din kat under operationen, og vores dyrlæge og veterinærsygeplejerske sørger for den nødvendige behandling vha. væske, varme og ilt. Undervejs måler vores elektroniske overvågningsudstyr din kats puls, blodtryk og blodets iltning m.m. Under operationen holder din kat varm med en varmepude.

Efter steriliseringen

Efter steriliseringen overvåger vi din kat, som får vand og mad efter operationen. Vi vejleder dig om tiden efter operationen, og har du spørgsmål til operationen, er du velkommen til at kontakte os.